OM PELARGONIER
De oprindelige pelargonier stammer fra Sydafrika og blev bragt til Europa af rejsende. De tilhører familien Geraniaceae (storkenæb). Navnet har de fra deres frøstande, som ligner små storkenæb. En familie er i biologien en enhed omfattende en eller flere slægter. Den kan videreinddeles i underfamilier og tribusser. Flere familier samles i en enkelt orden. Flere familier kan samles i en overfamilie.
Se evt. mere om opdelingerne her https://da.wikipedia.org/wiki/Familie_(biologi).
Under familien Geraniaceae er der tre slægter: Erodium (Hejrenæb), Geranium (storkenæb) og Pelargonium (pelargonie). Før i tiden gjorde man ingen forskel på de sidste to. Derfor vil du ofte se – især udenlandske hjemmesider – der stadig kalder pelargonier for geranier.
Pelargonier er en slægt med over 200 arter. Nu om dage bliver de forædlet verden over. De er delt op i type/gruppe/gren/art eller hvad man nu vil kalde det. Jeg vil kalde dem grupper og give et lille rids af de mest kendte. Overordnet kan man sige, at den enkelte gruppe har navn efter bladenes udseende. Men en yderligere opdeling kan ske efter blomsternes farve og form.
De mest kendte hovedgrupper er zonale, peltatum (vedbendbladede), graveolens (duftpelargonier), engelske (storblomstrende) og formosum (fingerbladede).
Den mest kendte er nok zonalegruppen, der overordnet er udviklet fra Pelargonium zonale og Pelargonium inquinans.
Zonalerne går fra helt lysegrønne blade med en antydning af mørkere grøn zone til en kraftigere grøn med rødbrun zone som vist på fotoet.
Stjernepelargonierne er også zonale, men hvor zonalerne har afrundede blade og blomster, har stjernerne takkede blade og blomster.
Herunder lægger Lotta Lundberg blad til.
Men vi er slet ikke færdige med zonalerne endnu. For under zonalerne er der flere opdelinger. Der er rosebud (rosenknop) fx Bornholm, tulipanblomstrende fx Red Pandora og Linea Andrea, kaktusblomstrende fx Mini Czech , stjerner med enkelte blomster som fx Arctic Star, Jackie Totlis og Isabelle, eller dobbelte blomster som fx Lotta Lundberg og Dunsbury samt nellikeblomstrende. For at gøre forvirringen lidt større, så er en som Jean Bart, der har nellikeagtige blomster, en peltatum (altså en med vedbendagtige blade og altså ikke en zonale).
Peltatum kaldes også for hængepelargonier af mange, da grenene er krybende, så de passer bedst til ampler, hvor de hænger nedad.
Fortsættelse følger snarest …